En prognose-evaluering af Klaus Kondrups analyse fra september 2024
Inden for statskundskab findes en disciplin, der sjældnere praktiseres, end den burde: at vende tilbage til tidligere forudsigelser og holde dem op mod, hvad der faktisk skete. Psykologen Philip Tetlocks studier af ekspertpolitisk dømmekraft er det mest citerede eksempel — pointen er ikke, hvor overbevisende en analytiker lyder i nuet, men om de konkrete, daterede forudsigelser, vedkommende faktisk har skrevet under på, siden blev bekræftet af virkeligheden. Her anvendes samme øvelse på én konkret tekst: Klaus Kondrups kronik fra september 2024, oprindeligt forfattet til Politiken og siden omskrevet og trykt i Information under overskriften "Er støtte til Zelenskyjs krig stadig den bedste støtte, vi kan give det ukrainske folk?" — et forløb, Kondrup selv har beskrevet på sin Substack.
Fire forudsigelser, næsten to år efter
| Forudsigelse (sept. 2024) | Hvad der faktisk skete | Realiseringsgrad |
|---|---|---|
| "Nu kommer regningen" — Pokrovsk falder, og AFU mister sit logistiske holdepunkt i Donbas, på vej ind i vinteren | Byen holdt stand mere end et år endnu. Russiske styrker gik først ind i Pokrovsk i november 2025 og fuldførte erobringen omkring udgangen af januar 2026, ifølge ISW — over 14 måneder senere end forudsagt | Ikke realiseret som forudsagt |
| Pokrovsks fald udløser det forudsagte logistiske sammenbrud i Donbas | ISW vurderer, at russiske styrker ikke formåede at udnytte erobringen: ingen operationelt betydningsfulde fremstød siden december 2025. Ukrainske styrker gennemførte modangreb i området gennem foråret og sommeren 2026 | Ikke realiseret |
| "Den kollapsende østfront," en hær "løbet tør for tropper," "nederlaget er manifest" | Ruslands fremrykningstakt faldt i juli 2026 til 1,22 km² om dagen — ca. 38 km² for hele måneden, mod 405 km² om måneden i 2025 — samtidig med at Rusland ifølge den ukrainske generalstab led sit hidtil højeste månedlige tab i krigen: 42.860 i juli alene | Modsagt af senere data |
| At Kyiv vil kapitulere, er "i min optik åbenlyst" | Ingen kapitulation, næsten to år efter. Ukraine fører fortsat krig, herunder regelmæssige langtrækkende angreb dybt inde på russisk territorium | Ikke indtruffet |
Rammen, der genbruges
Det mest interessante ved teksten fra 2024 er ikke enkeltforudsigelserne isoleret set, men den ramme, de er skrevet ind i: en front i kollaps, en hær uden reserver, en regning, der forfalder. Det er strukturelt den samme kollaps-fortælling, som ISW i sin analyse fra 2026 selv beskriver som en bevidst del af Kremls "kognitive krigsførelseskampagne" — et forsøg på at fremstille ukrainske linjer som sammenbrudte, uanset hvad data viser. Det er ikke bevis for, at teksten fra 2024 er bestilt eller koordineret udefra — det er der ingen holdepunkter for. Men det er et konkret eksempel på, at rammen gik forud for enhver diskussion af de specifikke tabstal, som seriens tidligere indlæg har gennemgået — og at rammen, dengang som nu, ikke matchede virkeligheden, når den kunne efterprøves.
Konklusion
En forudsigelse, der ikke kan slå fejl, er ikke en forudsigelse — det er en påstand med et andet navn. Det, der adskiller egentlig analyse fra det, der blot ligner det, er præcis dét, en dateret tekst fra september 2024 gør muligt, og et ekkokammer ikke gør: at den kan holdes op mod, hvad der faktisk skete, og findes for let.